For mange bøger, på for lidt plads


Ingen sagde det skulle være nemt, at sortere ud af de ting, man holder af. Jeg har været i gang med at sortere i mine bøger, som ellers gerne måtte fylde som et lille bibliotek herhjemme. Det gør det på sin vis nok også stadig, men bare med en smule mere luft på hylderne og med bøger jeg har intentioner om, at læse. Som sagt, så elsker jeg bøger. Også gerne de fine gamle, som pynt. Jeg drømmer dog en dag om, at skille mig af med langt flere bøger og så have en e-bogslæser i stedet for, selvom jeg egentlig godt kan lide at bladre og sidde med en fysisk bog. Men det kommer også bare hurtigt til at fylde herhjemme i vores lille hjem. Det smarte er jo selvfølgelig også, at du kan medbringe alle dine bøger med dig, ved at have en e-bogslæser. Men for nu, så har jeg skilt med af med disse bøger. 




Det her ”projekt”, skal som sagt give mening for mig. Jeg vil beholde de ting vi bruger og elsker. Så lige så snart jeg har fået læst nogle flere af de bøger herhjemme, så skiller jeg mig af med dem, medmindre jeg har planer om, at læse dem igen. Og ja.. Mine reoler er fyldt med bøger, jeg aldrig har læst før. Jeg tog på et tidspunkt imod et tilbud om en masse gratis bøger. Og jeg lyver ikke, når jeg siger ”en masse”. Der var 500+ bøger. Det var jo nærmest som at vinde i Lotto, kunne jeg forestille mig. Nogle gange, så finder man altså bare noget guld, blandt brugte ting.

Det jeg har fået sorteret  nu, det går til nogle venner/genbrug og nogle få er sat til salg. Det er så skønt, når tingene bliver genbrugt og kan glæde nogle andre.

Er der noget du også har svært ved at skille dig af med? Noget der er tydeligt, du samler på derhjemme?

Kommentarer