Webrush - Bæredygtighed på Abonnement
Reklame for Webrush
Webrush er et bæredygtigt firma, hvor alt lige fra emballage til produktet er bæredygtigt. Hos Webrush kan du skræddersy et abonnement, der passer dine behov. Så du kan få tilsendt de antal produkter med det interval, der passer dig. Du kan til hver en tid pause, ændre eller opsige dit abonnement hos dem. Det er altså ikke så tosset, at man så ikke skal tænke over, hvornår man sidst fik skiftet sin tandbørste f.eks.
Tandbørste:
Tandbørsten er lavet af bambus i et pænt og minimalistisk design. Noget smart ved dette design
er, at man bagpå børsterne kan kende forskel på, hvem der ejer hvilken
tandbørste. Der er enten ingen prik, 1,2, eller 3 prikker bagpå. Jeg var bare
lidt for hurtig herhjemme. Jeg så godt, at min tandbørste havde en prik bagpå,
men jeg kiggede ikke bagpå min mands og så derfor ikke, at der ingen prik var
på hans. Så jeg tænkte ikke over, at der var en mening med prikken. Derfor, så
smart som jeg var (troede jeg), fandt jeg en tusch frem og lavede en lille prik
på min børste, for at kunne kende forskel. Først efterfølgende finder jeg ud af
det med prikkerne og tænker ”Smart”. De HAR tænkt over det. Nå men altså.. Jeg
kunne kun grine lidt af mig selv og så ved jeg det til en anden gang. De Findes
i soft og medium. De har både tandbørster til børn og voksne (børsterne til
børnene, findes i soft).
Jeg ville ønske at der var flere børstehår i bredden, så
børsten blev lidt bredere. Bare en enkelt række måske. Og at de var 2mm
kortere. Men det er selvfølgelig en smagssag. Jeg er bare vant til de lidt
bredere tandbørster med kortere hår, så føler jeg at jeg nemmere kan nå omme
bagved i kindtænderne. Når det så er sagt, så er de i hvert fald gode og de gør det de skal. Jeg foretrækker soft fremfor medium, da medium godt
kan være lidt hårdt for tandkødet. Men det gør sig altså gældende for alle
tandbørstemærker.
Når det er tid til at skifte tandbørste igen, har jeg planer
om at genbruge skaftet. Bl.a. til at lave plantemærker.
Tandpasta tabletter:
Virkelig smart, når man er på tur, da det fylder minimalt.
Og så selvfølgelig, som med alle de andre produkter, at vi sparer på
plastikken. Endnu et produkt, jeg længe har
ville prøve, men aldrig fik kastet mig ud i. Før nu. Jeg tyggede tabletten
og synes hurtigt det blev tørt inde i munden, så jeg tilføjede lidt vand på
tandbørsten, inden jeg begyndte at børste, hvilket hjalp. Det er et produkt, jeg i hvert fald
skal vænne mig til. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om det. Men
smart er det altså. Og så kommer emballagen i en bionedbrydelig pose lavet på
majsstivelse. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget plastik vi i verden går
igennem, alene på tandpastaemballage.
Shampoobar:
De har tre slags, aloe vera, lavendel og havfrisk. De
kommer i en tindåse, så den er nem at tage med på rejsen, fitness eller hvorend
du normalt ville tage en shampooflaske med. Jeg synes det er så skønt, at vi
både sparer på al den plastik, men også at den fylder så lidt. Lad dig ikke
skræmme af den kraftige lugt, når du dufter direkte til shampoobaren. Dit hår vil ikke
dufte så kraftigt, men mere naturligt, om man vil. Jeg var lidt skeptisk til at
starte med, men alligevel ret nysgerrig. Mit hår var ret fedtet, da jeg
besluttede mig for, at nu skulle jeg prøve shampooen. Bare lige for at give den
en fair chance. Jeg var overrasket over, hvor nemt det er at fordele skummet i
håret og hvor lidt der skulle til, trods mit lange hår. Man skummer baren mellem hænderne, som du normalt ville med en sæbebar og fordeler skummet fra hænderne i håret. Mit hår er overraskende
blødt og fyldigt, efter at bruge baren. Den indeholder altså ingen silikone,
som jeg normalt er vant til, hvilket ofte får mit hår til at klaske sammen. Så derfor er mine naturlige bølger i håret mere fremtrædende, end de ellers er med andet shampoo. Hvilket jeg er helt vild med. Jeg
er i hvert fald ret imponeret! Det tror jeg også S har bidt mærke i, da jeg
rører mit hår og går frem og tilbage til spejlet. Og så selvfølgelig hvor jeg
højlydt siger ”iih, jeg er godt nok imponeret”.
Vatpinde:
Vatpinde er også et produkt, der ikke behøves at være i
plastik. For min skyld, kunne de godt lade være med at lave dem i plastik
fremover. Om de er lavet i bionedbrydelig materiale eller plastik, så gør de
altså det en vatpind nu skal. Og de alle renser på samme måde. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig ikke end nødvendighed at bruge vatpinde. Men når det nu skal være og det er et produkt der er opfundet, så lad os vælge den løsning, der skåner miljøet mindst muligt. Vi som mennesker
ligger nok ikke mærke til, hvor meget dem i plastik gør skade. Men det gør
Jorden. Disse vatpinde er lavet i bambus og økologisk bomuld. Der er 100stk i
pakken og kommer i en æske af bæredygtigt materiale.
Det er dejligt at se, at de virkelig har kræset for deres
produkter og emballage.
Kunne du tænke dig at prøve deres produkter, så kan de købes hos Webrush. Giv det i hvert fald lige en chance.
Er det et produkt du i forvejen har prøvet? I så fald hvad synes du om det?
Mine anmeldelser vil altid være 100% ærlige. Reklame eller ej.
Kommentarer
Send en kommentar